Mikkel Skov Gruppe/trop og flok 1956-2013

Startede i en skurvogn på "Dragør Enge", samt på 1. sal i Elisenborg sammen med Dragør Trop pigerne, men fik i starten af 60´erne hytte på Engvej 3.

Navnet kommer fra en officer, der under svenskekrigene i 1600' tallet nær fik taget den svenske konge til fange ud for Dragør.

Mikkel Skov, søn af tolder og borgmester i Rønneby, Blekinge, Sverige (på daværende tidspunkt hørte Blekinge under Danmark).

Mikkel Skov blev i sin tid hos kongen højt dekoreret af Frederik d. III som spion, oberst, generaladjudant og dragonkaptajn.

Slaget ved Dragør

8. okt. 1658 landsatte svenskerne ca. 1.100 fodfolk og ca. 400 ryttere ved Dragør. Den svenske landgangsstyrke havde som hovedopgave at erobre de forsyninger de kunne medtage ombord på skibene og derpå brænde Amager helt ned. Den danske sikringsstyrke på Amager bestod af 1.000 tyske lejesoldater, som var spredt i indkvarteringer over hele øen – ca. 100 var stationeret i Dragør. De flygtede straks og søgte ind til København. Teorien går på, at deres meldinger til hærledelsen, har overdrevet størrelsen af de svenske styrker, da man ikke iværksatte et udfald fra København. Amager blev systematisk brændt ned fra en ende af.

Den 9. om eftermiddagen nåede svenskerne frem til Sundbyerne, som var sat i brand af danskerne for at forhindre dem i at bruge bebyggelsen som base. I ly af brandrøgen kunne den svenske konge Karl X. Gustav selv komme på nært hold af voldene, bare 100 meter fra dem, kunne han ved selvsyn vurderer deres beskaffenhed.

Tidligt om morgenen den 10. kom udfaldet mod svensken. Hovedstyrken var Den Kongelige Livgarde, som deltog i sit andet slag. Garden var dannet få måneder inden. I slaget deltog udover Mikkel Skov også Frederik d. III af Danmark.

Der blev rykket kraftigt frem og mindre svenske styrker blev nedkæmpet på vejen mod Dragør. Ved Hollænderbyen (Store Magleby) indhentede man den svenske hovedstyrke, som da bestod af 300 ryttere og 200 fodfolk. Herunder hele den svenske hærledelse med Karl X. Gustav, Rigsadmiral Wrangel og Prinsen af Sulzbach, som var halvbror til Karl X. Gustav.

Slaget fandt sted lige øst for St. Magleby (Ndr. Dragørvej) og blev ret blodrigt for svenskerne. De mistede mere end 100 ryttere og halvdelen af fodfolket, inden de overlevende flygtede mod Dragør med mindre træfninger undervejs. De danske tab var ca. 30 personer.

Ved stranden ud for Strandstræde lykkedes det næsten for Mikkel Skov at tage Karl X. Gustav til fange. Han fik fat i den svenske kongens kappe for at trække ham af hesten. Men kongen blev reddet i sidste øjeblik og kunne kaste sig ud i vandet og undslippe i de svenske både.

Var kongen blevet taget fange på stranden ved Dragør var hele Danmarks historie blevet fuldstændigt ændret.

Kilde: dragoerinfo.dk, Morten Dreyer 

I forbindelse med sammenlægningen af Dragør Trop og Mikkel Skov, bad vi forskellige gamle spejdere om gamle historier. Grundet mangel på tid, fik vi aldrig gennemført projektet, og vi fik derfor kun nogle anekdoter fra Morten Dreyer:

Lidt strøtanker om de første år.

Det lyder som et fair gæt, at hytten blev bygget i 1962.
Indtil da havde både drenge- og pigespejderne haft hvert deres lille lokale på førstesalen i fritidsklubben Elisenborg. Det er iøvrigt et tidligere traktørsted lidt udenfor byen, som ejedes af AP Møllers svigerfar.

Det var meget småt på førstesalen. Og det var ikke særskilt positivt for spejderarbejdet, da fritidshjempersonalet ofte glemte at låse døren, så vi måtte på jagt efter redningsreb, standere m.m.
Da Troels Vest Nilsen gik af som tropsfører, blev Bernhardt Lundquist valgt som ny.
Med ham som idemand blev tanken om en egen hytte født.
Det lykkedes at formå kommunen til at udlåne pladsen i anlægget. Da Lufthavnen skulle udvides fik vi lov til at nedrive et sommerhus, så materialerne kunne genanvendes.
Hytten skulle opføres af fædre med hjælp af spejderne selv.
Jeg glemmer aldrig, da vi spejdere med skovle nedgravede elkabler ud til Lundevej. Det var særdeles hårdt med mange rødder.

Fædrene bestod udelukkende af kontoransatte, så de gik helt i stå inden første spadestik blev taget. Der var bl.a. tale om Leif Mortensens far og Jan Engells far, de andre kan jeg ikke huske navnene på.

Efter en længere ventetid tog de kontakt til min far, der var tømrerkonduktør.
Han satte folk i arbejde og viste fortløbende hvordan det skulle gøres.
Det viste sig, at en stor del af nedrivningsmaterialet ikke var velegnet.
Min far arbejdede for en rigtig stor tømrermester, AC Christensen, som derpå sponsorede rigtig mange materialer. Jeg tror aldrig, at han blev helt klar over hvor meget hans sponsorat omfattede. Men bogholderen i firmaet blev lidt forvirret over hvad de mange indkøbte blokhusbrædder skulle bruges til i en virksomhed, som byggede Lufthavnens nye terminal og kontroltårn, Høje Gladsaxe, DR-byen og lignende store projekter.

Det var en kollega til Bernhard, som var "en grå eminence" bag udsmykningen.
Det var ham og Bernhard som lavede totempælen ved bålpladsen (Nedlagt omkring 1980, red.), samt lamper og en række andre mindre ting, som vist nok er fortæret af tidens tand. Det var multikunstneren Willy Palm Hansen. Hans søn bor også i Dragør i dag.

Har du selv historier fra Mikkel Skov Trop og Flok, eller har andre spejderhistorier fra Dragør og Amager, så skriv til Ole på o.madsen @ gmail.com