Hytteprojektets historie - et overblik
Afsnit 1
Billedet forestiller spejderhusets arkitekt, Fredrik Pettersson og hans assistent, Scott, som i september 2016 på en lun sensommerdag præsenterer selve huset som en fysisk model, bygget i træ og med små modelmøbler i sort pap.
Men der var allerede gået mange timer med at forberede projektet, inden vi nåede dertil. Selve idéen om et nyt spejderhus opstod allerede i 2014, og var en naturlig følge af at Dragørs to blå spejdergrupper, Dragør Trop og Mikkel Skov Gruppe, i 2013 var blevet lagt sammen til én, som kom til at hedde Blushøjspejderne. Pludselig var vi mange.
Hvert år tager bestyrelse og ledergruppe en snak om spejderhytte og faciliteter. Vedligehold skal planlægges og pengene skal sættes af til materialer osv. I 2013 stod den sammenlagte spejdergruppe med hele to træhytter, som skulle vedligeholdes og passes: Dels drengenes "Mikkel Skov"-hytte i anlægget ved Engvej 3, dels pigernes hytte, kaldet "Gåsereden" på Rønnevej 2 ved Elisenborg. På et tidspunkt blev der talt om vedligehold af trægulve, men også fundament og tag var nogle punkter, man skulle til at se på. Snakken førte nok meget naturligt til tanken om, at "tænk hvis vi havde et stort spejderhus, hvor vi alle sammen kunne mødes - hvor der var plads til events og begivenheder, og hvor man bedre kunne holde weekender og overnatte....". Jeg husker ikke præcis, hvordan ordene faldt, men vi talte helt sikkert om at skaffe spejderiet nogle mere holdbare forhold. Og gerne en langsigtet forbedring.
I 2014 lancerede Lokale- og Anlægsfonden en kampagne, hvor man kunne søge midler til "opgradering" af ældre klubhuse og spejderhytter. Det virkede som det helt rigtige for os: Lise (Lise Holm Seerup, vores ulve- og juniorleder gennem mange år i både Mikkel Skov og Blushøjspejderne) ville gerne ville være med til at søge fonden om midler, så det gjorde vi. Desværre uden held. Mange søgte og nogle få blev udvalgt, desværre ikke os.
Næste skridt blev så idéen om at bygge nyt på eksisterende plads, dér hvor Mikkel Skov-hytten ligger i anlægget. Vi var på hytte-inspirationstur rundt i det lokale: Alle spejderledere, som havde tid og lyst, var med ude og se på KFUM Vestamagers hytte på Ugandavej og FDF Tårnbys hytte ved Løjtegårdsvej, begge ret nye på det tidspunkt. Vi så også bygningerne ved Naturcenter Vestamager. På en anden tur var vi i Nødebo for at se en meget rustik bjælkehytte og et nyere og mere moderne spejderhus i Birkerød. Det var vildt spændende, og der blev taget billeder af hvordan telte var stablet og Trangia-sæt var hængt fint op på række. Vi blev også inpireret omkring varmesystemer, sikring og lysinstallationer.
Omkring det her tidspunkt havde Lise og jeg et uformelt møde med Jørgen Jensen, som var chef i Dragør Kommunes afdeling for byplanlægning. Jørgen havde lige fra starten en rigtig god forståelse for projektet og for spejdergruppens behov. Som gammel "Mikkel Skov'er" havde han selv haft masser af spejderoplevelser i anlægget og i den gamle hytte. Han gav os en grundlæggende viden om, hvad det ville kræve, hvis vi ville forsøge os med et nybyggeri i det fredede anlæg.
Vi fik sat gang i en "behovsundersøgelse" blandt spejderlederne. Hvad skulle et nyt hus indeholde, hvad skulle det kunne og hvad ikke? Gode idéer blev efterlyst samt input til praktiske detaljer som opbevaring, tørring af telte, udendørsbelysning, grill og adgang til vand osv. Der var masser af gode input, og vi blev skarpere på hvad lederne havde brug for til det praktiske spejderarbejde. Samtidig fik vi god hjælp fra et par forældre, som havde professionel baggrund inden for ejendomme, byggeri og arkitektur. Det var Anders Bjørn-Andersen og Rasmus Andersson, der som spejderforældre bød ind med faglige vurderinger, gode råd og vejledning. Det gjaldt bl.a. når vi talte om materialevalg, planløsning og funktioner, lys og varme, men også de indledende budgetskitser. De to fædre deltog sammen med Lise og jeg, og vi udgjorde den første lille projektgruppe, som løbende gav rapport til bestyrelsen.
Afsnit 2
Sagen var jo, at anlægget var og er fredet. Engvej 3 og hele anlægget omkring Blushøj, spejderhytten og videre langs Engvej er i sin tid skænket til kommunen til rekreative formål som bypark. Det vidste vi godt, men vi havde ikke megen viden om hvordan man så kunne gribe et byggeri an, og om det overhovedet ville være muligt.
Her var Jørgen Jensen en ualmindelig stor hjælp. Han mente at en dispensation kunne søges af kommunen hos fredningsmyndighederne, hvis bare et nyt hus havde en vis kvalitet i arkitektur og materialer. Derudover skulle det have et moderne tilsnit, så hensigten var klar: At se mod fremtiden og de kommende generationer af børn og unges behov for at komme i kontakt med bynær natur, lære friluftslivet at kende og i det hele taget have plads til at tumle og udfolde sig i rigtig mange år fremefter. Jørgen spåede ikke nostalgisk hyttebyggeri mange chancer hos Fredningsmyndighederne, og derudover skulle projektet passes ind i anlægget med den allerstørste respekt for træer og buske, og for områdets naturmæssige karakter i det hele taget. Kunne man undgå helt at fælde et eneste af de store gamle bøgetræer, så ville det være værd at planlægge efter.
Her kom vores gode gamle klan af "old boys"-spejdere til hjælp: De hjalp med at måle og placere områdets store gamle træer på et kort. Omkredsen på de store træer samt sorten blev registreret. Jørgen Jensen lod også et hold medarbejdere fra kommunens Vej & Park-afdeling give en hånd med målingerne. Det hele skulle bruges til de fremtidige tegninger af et nyt byggeri, så man kunne anlægge det på en måde, hvor man undgik at fælde de gamle kæmper.
Undervejs var der også medlemsdemokrati at forholde sig til: Blushøjspejdernes generalforsamling godkendte tilbage i 2015, at foreningen kunne sætte gang i et projekt med henblik på nybyggeri. Valget af arkitekt faldt i starten af 2016 på Fredrik Pettersson, som havde tegnet en række projekter, alle kendetegnet ved fantastisk indpasning i natur, f.eks. Hasle Havnebad, Kastrup Søbad, Kænguruhuset i Zoo og Naturum i Kristianstad, Sverige. Det var ikke mindst Jørgen Jensens anbefaling af Fredrik som gjorde, at valget var naturligt efter et par indledende gode samtaler.
Projektgruppen tog udgangspunkt i den viden, vi havde om fredningen, de gode råd fra Jørgen Jensen, samt i behovsundersøgelsen blandt spejderlederne, og vi fik briefet Fredrik Pettersson bedst muligt. Fredrik på sin side var ude i området for at tage billeder og fornemme stedet og mulighederne. Herefter fulgte en spændende ventetid og en hel del dialog frem og tilbage. I efteråret var skitser og en hel model i træ og pap klar til at blive vist frem.
FORTSÆTTELSE FØLGER....
Besøg vores crowdfunding-kampagne, der rejser midler til projektet.
Se de dejlige hilsener og de mange donationer.