Du er inviteret på spejdertur specielt for ledere, assistenter og klanspejdere (seniorspejdere 16-25 år). Det foregår i weekenden 22. - 24. januar 2027.
Turen foregår i og omkring Amager Divisions dejlige spejderhytte i et skovområde nær Fredensborg. Spejderhytten er en hyggelig, ældre og velholdt træhytte med sovesal, et mindre soverum, hyggelig stue / sal med brændeovn, dejligt køkken, og en toiletbygning helt tæt på huset.
Weekenden byder på udendørs spejderaktiviteter og udfordringer, men også et par hyggelige timer indendørs, hvor vi fordyber os i planlægning af spejderåret 2027. Her bliver der også mulighed for at tale nærmere om årets sommerlejre og hvad det betyder i praksis for vores gruppe og afdelinger.
Turens hoved-aktiviteter ligger lørdag 23. januar, og det er ikke et krav, at du overnatter fredag-lørdag-søndag, men du kan sammensætte din deltagelse, så den passer til dig og din familie.
Vi håber, at du vil være med til at sætte præg og retning for vores program og aktiviteter i 2027.